Fugtig kælder kan opstå på grund af murede fundamenter. Det skyldes at fundamenter med mursten af tegl, i modsætning til betonfundamenter, ikke kan standse opstigende grundfugt, hvorved man kan få en fugtig kælder.
Specielt i ældre murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen begyndte at kræve foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden bliver suget langt op i murværket.
Det mest karakteristiske ved fugtig kælder er, at der i modsætning til, hvad der er tilfældet ved kondensfugt, er en konstant vandmængde i muren uafhængig af årstiden. Det er endvidere karakteristisk, at grundfugten er tydelig både ud og ind-vendigt på ydervægge. Fugten øges ofte også som følge af utætte regnvands- eller afløbsledninger, som kan opsuges i fundamenter og vægge.
Byggematerialer vil hele tiden indstille sig i en fugtmæssig ligevægt med omgivelserne. Den højde, som fugten kan stige til er hovedsagelig betinget af balancen mellem den tilgående vandmængde og fordampningen fra væggens overflade. Når tilgang og fordampning er i ligevægt, standser opstigningen i væggen eller fundamentet.
Fugtig kældre kan medføre stærk forringelse af fx. ydervæggenes varmeisoleringsevne ved opstigende grundfugt. Ydermere har fugtsugende materialer, der ikke indeholde svampedræbende stoffer, risiko for at blive angrebet af skimmel.
Har en bygning gennem mange år haft en fugtig kælder, kan dette resultere i udslag på vægge. Dertil kommer et dårligt indeklima samt risiko for udvikling af svampeskader.
Opstigende grundfugt i murede fundamenter kan standses med indbygning af en vandret membran i skåret spalte.
Ønskes en vedligeholdelsesplan, som bl.a undersøger om I har en fugtig kælder, kan I bestille et GRATIS tilbud.
I kan også kontakte os for en uforpligtende drøftelse på telefon 3393 1550 eller e-mail info@schodt.