Det regnede igennem taget i Andelsboligforeningen AB Sundborg tilbage i 2008. Situationen fik bestyrelsen til at finde løsninger til udbedring af, hvad de i første omgang regnede med begrænsede sig til, vandskader. Men problemerne var større og efter 10 år med mindre kontinuerlige vandskader, ville forsikringsselskabet ikke dække flere skader på taget.
”Vi viste jo godt at forsikringsudgifterne var blevet ved med at stige i takt med, at vi ikke havde et overblik over ejendommens tilstand, siger bestyrelsesformanden”
Bestyrelsen tog kontakt til SCHØDT, som gennemgik hele ejendommen og udarbejdede en vedligeholdelsesplan med 10-års budget. Planen viste at ejendommens stand var særdeles dårlig. Dårligt tag, fugt i kælderen, sætninger i murværk og dårlig kloakering var blot nogle af de problemer som havde præget de seneste mange år.
Med et samarbejde med SCHØDT, samt en advokat til det juridiske, følte bestyrelsen sig sikret i forhold til gennemførelse af sagen. Byggeriet forløb med en tæt og god dialog, hvor især den personlige kontakt flere gange er blevet fremhævet som værdifuld betydning i andelsboligforeningens bestyrelse.
”Det at vi kunne ringe til SCHØDT med hvad end der var af spørgsmål eller problemer, har simpelthen gjort processen nem og vi har følt os trygge hele vejen igennem. Det har bare fungeret! - siger bestyrelsesformanden”
I dag er resultatet en gennemrenoveret ejendom og en andelsforening som nu igen er dækket forsikringsmæssigt. Desuden har man efterfølgende oprettet en opsparingskonto til vedligeholdelsesprojekter, som de næste 10 år løbende skal gennemføres ud fra vedligeholdelsesplanen.
Sagsbeskrivelse for AB Sundborg